banner




Debatforum

Tv-stationer

Produktionsselskaber

Org. / myndigheder

Kurser/uddannelse

Jobs

Kontakt os

www.tvtvtv.dk


banner
 

Canal Digital opruster med 11 HD-kanaler
Onsdag 3. december 2008
Af Karsten Jensen
 
TV 2 Film HD og BBC HD er navnene på Canal Digitals sidste to skud på stammen af HDTV-kanaler.
TV 2’s nye satsning på HDTV til danskerne forventes at blive startskuddet til, at HDTV får endnu større udbredelse i danskernes hjem. Canal Digital kan med nu 11 HDTV-kanaler tilbyde sine kunder Danmarks største samlede udvalg af HDTV-kanaler.

Lanceringen af både TV 2 Film HD og BBC HD bliver henholdsvis den 1. januar og i dag den 3. december. Med TV 2 Film HD er det første gang, en dansk public service-kanal bevæger sig ind i HDTV-universet.

”Det er særdeles glædeligt at se, at TV 2 har valgt at lancere en decideret HDTV-kanal. TV 2 Film HD er en spændende kanal, der helt sikkert vil vinde indpas i de danske hjem, hvor gode film uden afbrydelser er meget efterspurgte. Netop film er noget som seerne får ekstra glæde af at se i HD kvalitet. TV 2 sender desuden et vigtigt signal til omverdenen med deres nye HD-kanal fordi de, som public service-kanal, tager ansvar i den digitale udvikling. Vi er meget tilfredse med, at vi har fået en aftale på plads med TV 2 om den nye HD filmkanal,” siger Jens B. Arnesen, administrerende direktør i Canal Digital Danmark A/S.

Den anden nye HDTV-kanal er BBC HD. BBC er i forvejen kendt for sine prisbelønnede naturprogrammer, serier og dramaer. Men nu sættes prikken over i’et med BBC HD, som kun viser de allerbedste tv-produktioner. Canal Digital er den første distributør i Skandinavien, der kan tilbyde i alt fire nye kanaler fra BBC.

”Vi har hele tiden forventet, at 2008 var det år, HDTV for alvor ville slå igennem, og det har vist sig at holde stik. Hermed følger Danmark efter Sverige, som i 2006 også fik rigtig gang i HDTV-bølgen, da Sveriges Television valgte at tilbyde en HDTV-kanal til de svenske forbrugere. Fremkomsten af flere HDTV-kanaler falder sammen med, at Danmark står over for en større digitaliseringsproces, når det analoge antenne tv-signal stopper i efteråret 2009. Hvis man som forbruger ønsker at se tv i den ultra flotte HD-kvalitet, skal man dog være opmærksom på, at man ikke kan modtage de nye HDTV-kanaler via den almindelige tv-antenne fra DTT-nettet,” supplerer Jens B. Arnesen.

Med sine 11 HDTV-kanaler er Canal Digital Danmarks største udbyder af HDTV. Kanalerne tæller blandt andet Eurosport HD, Discovery HD, Kanal 5 HD og Canal+ FILM HD.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




Ingen ledige job lige nu


  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002