Debatforum

Tv-stationer

Produktionsselskaber

Org. / myndigheder

Kurser/uddannelse

Jobs

Kontakt os
 

TV Arkiv fra YouSee
Tirsdag 1. december 2009
Af Karsten Jensen
 
Nu skal tv-seerne ikke længere fortvivle, hvis de glemte at optage ’Forbrydelsen II’ i søndags, forrige søndag, søndagen før eller søndag for fire uger siden for den sags skyld. Et nyt elektronisk arkiv med tv-udsendelser fra YouSee vil i fremtiden gøre det muligt når som helst at gense op til 30 dage gamle tv-udsendelser på kabel-tv.
Den nye tjeneste har premiere i dag under navnet TV Arkiv. I første omgang vil kabel-tv-kunderne få adgang til at se eller gense udsendelser fra DR, men planen er, at øvrige kanaler på kabel-tv med tiden skal indgå i arkivet.

"Med TV Arkiv tager vi for alvor hul på fremtidens tv-verden, hvor seerne i langt højere grad selv styrer, hvad de vil se og hvornår. Man vil ikke længere været bundet af udsendelsestidspunkter, men kan se en udsendelse, når man har lyst. Det vil skabe helt nye tv-vaner," siger udviklingsdirektør Anders Blauenfeldt, YouSee.

Tv-stationerne herhjemme og i udlandet har i flere år eksperimenteret med at tilbyde adgang til arkiver via internettet. Erfaringer fra bl.a. BBC i Storbritannien viser imidlertid, at først når arkivfunktionen bliver tilgængeligt via kabel-tv, vil seerne for alvor begynde at bruge det.

"Under alle omstændigheder forventer vi, at det især vil være populære danske serier og nyhedsudsendelser, som der vil være efterspørgsel på i arkivet," siger Anders Blauenfeldt.

Om TV Arkiv
• Alle kunder med YouSee Plus, dvs. med en digital boks af mærket Samsung, får adgang til TV Arkiv uden ekstra omkostning.
• TV Arkiv kræver, at boksen skal tilsluttes internettet. Det sker automatisk via kabel-tv i de fleste tilfælde, men kan hos enkelte kunder kræve, at der trækkes et internetkabel til boksen.
• Der kan spoles og pauses i TV Arkiv udsendelser.
• En udsendelse vil være tilgængelig i TV Arkiv umiddelbart efter, at udsendelsen er slut.
• TV Arkiv vil hovedsaligt rumme tv-stationernes egenproduktioner. Udenlandske film og tv-serier vil det kun i få tilfælde være muligt at gense, fordi tv-stationerne sjældent vil have arkivrettigheder til disse typer indhold. Indholdet fra DR i TV Arkiv svarer i store træk til indholdet i DR's egen arkivfunktion på dr.dk/tv.



Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002

  · 'De Fede 80'ere' fylder fem år
  · P1 får pris for at være mønsterbryder
  · NL: Radio 3 FM på vej mod toppen
  · Ny FM-kanal – tag nu musikken alvorligt, please!
  · NL: TMF Hitradio er nu 'Hitradio Veronica'
  · Lyttertal - uge 34
  · Peter Genild blandt de fyrede i DR
  · Aftenværter på Radio 1
  · Schweiz: Opgiver HD-radio
  · 'Fed Fredag' opgiver 'Fed Formiddag'