Der er mandehørm og kvindelist i luften, når Cecilie Frøkjær byder velkommen til nyt ugentligt show fra fredag 8. januar 2010. Frøjkjærs program kommer til at ligge i samme slot som DRs ’X Factor’, der igen dukker op på skærmen.
Finanskrise, porno, svigermødre, slankekure, mænd i krig og mænd i køkkenet er blot nogle af de mange emner, Cecilie Frøkjær tager op i sit nye show om den lille forskel mellem mænd og kvinder. Den populære vært har hver uge tre kendte mænd i studiet til en snak om ak¬tuelle emner og med fokus på, hvordan mænd og kvinder ser forskelligt på tingene.
Hvis man forbinder ordet kønsrolledebat med lilla bleer og ø-lejr uden tøj er det på tide, du skruer tiden frem til 2010. Cecilie Frøkjær skyder nemlig det nye år i gang med en ugentlig debat om alver-dens emner, som mænd og kvinder ser forskelligt på. Hver uge står hun klar til at afkræve sit faste panel af modige mænd svar og deres personlige holdninger til ugen og verdens forunderlige gang. I studiet sidder et publikum bestående udelukkende af kvinder. De mandlige paneldeltagere får mulighed for at forsvare og forklare deres køn - og Cecilie giver svar på tiltale.
”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med programmerne og til ikke kun at være den, der stiller spørgsmålene. Jeg ser frem til at lave fjernsyn igen - især når det handler om noget så spændende som mænd og kvinder,” lyder det fra Cecilie Frøkjær.
Det nye program med Cecilie Frøkjær sendes fredag kl. 20 fra 8. januar - som et alternativ til ’X Factor’ på DR 1.
|