Debatforum

Tv-stationer

Produktionsselskaber

Org. / myndigheder

Kurser/uddannelse

Jobs

Kontakt os
 

DR er klar med fire nye indholdsdirektører
Torsdag 17. december 2009
Af Karsten Jensen
 
DRs bestyrelse har nu ansat de fire nye direktører, der fra nytår får ansvaret for hver deres område af programproduktionen og også bliver faste medlemmer af DRs direktion.
De fire indholdsdirektører er:

• Ulrik Haagerup, der bliver direktør for DR Nyheder og får ansvaret for DRs nyhedsproduktion - både de hurtige nyheder og de perspektiverende nyheder.

• Inger Bach, der bliver direktør for DR Danmark, som har ansvaret for DRs distrikter, programproduktionen i Århus samt børne- og ungdomsprogrammer og en række livsstilsprogrammer.

• Gitte Rabøl, der bliver direktør for DR Oplysning, som blandt andet har genrerne dokumentar, videnskab, debat og aktualitet samt undervisning og oplysning under sig.

• Morten Hesseldahl, der bliver direktør for DR Kultur, som får ansvar for drama, musik, litteratur og kunst. Herunder også driften og udviklingen af Koncerthuset og DRs 10 orkestre og kor.

De fire nye direktørområder bliver oprettet, efter at DRs bestyrelse i november vedtog en revideret struktur. Målet er at styrke DRs indholdsproduktion, at skabe klarere og mere enkle beslutningsgange og at ruste DR bedre til fremtidens udfordringer.

”Jeg er yderst tilfreds med den nye struktur og det nye chefhold. Det vigtigste for bestyrelsen har været, at alle fire har stærke ledelseskompetencer og en stærk faglig baggrund på netop dét felt, de bliver direktør for. Vi har nu de optimale forudsætninger for at styrke DRs produktion af indhold,” siger DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen.

For et par uger siden satte DR navn på de 152 chefer, der fremover vil være i DR. Og med ansættelsen af de fire indholdsdirektører, er det fremtidige chefhold stort set klar. Stillingen som mediedirektør er netop slået op og vil blive besat først i det nye år.

”Det glæder mig, at vi i løbet af relativt kort tid har fået hele omstruktureringen på plads, så chef- og direktørposter er besat. Jeg ser meget frem til samarbejdet og ikke mindst til, at vi i 2010 kan levere endnu mere godt public service-indhold til seerne, lytterne og brugerne,” siger DRs generaldirektør Kenneth Plummer.

DRs direktion vil fremover bestå af generaldirektør Kenneth Plummer, økonomi- og HR-direktør David Hellemann, teknisk direktør Peter Andersen, mediedirektøren samt de fire nye indholdsdirektører Ulrik Haagerup, Inger Bach, Gitte Rabøl og Morten Hesseldahl, som alle er bestyrelsesudpegede. Derudover deltager juridisk-politisk direktør Maria Rørbye Rønn, kommunikationsdirektør Henriette Rald og markedsføringsdirektør Thomas Hertz i direktionens arbejde. De er udpeget af generaldirektøren.

Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002

  · 'De Fede 80'ere' fylder fem år
  · P1 får pris for at være mønsterbryder
  · NL: Radio 3 FM på vej mod toppen
  · Ny FM-kanal – tag nu musikken alvorligt, please!
  · NL: TMF Hitradio er nu 'Hitradio Veronica'
  · Lyttertal - uge 34
  · Peter Genild blandt de fyrede i DR
  · Aftenværter på Radio 1
  · Schweiz: Opgiver HD-radio
  · 'Fed Fredag' opgiver 'Fed Formiddag'