TV3+ vil fra februar bliver leveret i en HD-version.
"Vi glæder os til at gå i luften med vores første HD-kanal. Der er ingen tvivl om, at interessen for HD for alvor vækkes, når yndlingskanalerne leveres i en HD-version. TV3+ er landets 3. største, kommercielle tv-kanal og har en bred flade, hvor sporten fylder en del. Det er årsagen til, at vi har valgt en HD-spejling af netop denne kanal, fordi HD for alvor viser sin styrke i forbindelse med sportsudsendelser," siger Jesper Grønholdt, adm. direktør i TV3.
I starten vil TV3+HD vise indhold i både ægte HD og programmer i en opskaleret version. Det er fortrinsvis sporten, som leveres i den ægte version, når kanalen går i luften, men allerede fra maj er der mere ægte HD-indhold i form af film og serier. TV3+HD bliver den sjette i rækken af HD-kanaler, som Viasat udbyder til sine kunder.
"Viasat udbygger stødt og roligt udbuddet af HD-kanaler. Vores fokus er at sikre kvalitet. Derfor er målsætningen at give vores kunder den forbedrede billedkvalitet og TV-oplevelse i forhold til kanaler, de i forvejen er begejstrede for," siger Kim Poder, Viasats adm. direktør.
Den kommende TV3+HD vil være tilgængelig med en parabolløsning hos Viasat. Adgang til kanalen kræver et HD-abonnement, en HD-digital box og et HD-ready TV.
Kanalen vil desuden blive tilbudt via kabel-TV hos YouSee og Telia Stofa. Derudover kan man få adgang til den nye HD-kanal via bredbånds-TV og hos landets antenneforeninger.
|