Debatforum

Tv-stationer

Produktionsselskaber

Org. / myndigheder

Kurser/uddannelse

Jobs

Kontakt os
 

Høje seertal på Kanal Bornholm
Tirsdag 5. januar 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den første seertalsmåling på TV 2 Bornholms nye udsendelser på 'Kanal Bornholm' viser overraskende høje seertal på hverdage.
TV 2 Bornholms udsendelser på den nye regionale, digitale tv-kanal 'Kanal Bornholm' ses af en meget stor del af bornholmerne. TV 2 Bornholm har fået undersøgt seertallene tre dage: mandag, tirsdag og onsdag den 14., 15. og 16. december, og disse tre dage så hhv. 27, 28 og 40 pct. af alle bornholmere hele TV 2 Bornholms udsendelse på den nye digitale kanal. Det er bemærkelsesværdigt højt, da langt fra alle bornholmere kan se den nye kanal.

"Det er ret fantastiske seertal, som vi har målt på de tre hverdage. Det er meget over vores forventninger. Dels er det langt fra alle, der kan se Kanal Bornholm endnu og dels tager det altid nogen tid at køre en ny TV-kanal ind i seernes univers," siger direktør for TV 2 Bornholm, Jan Jørgensen, iflg. TV 2 Bornholms hjemmeside.

Tallene viser dog også, at det er meget vanskeligere at konkurrere med de øvrige tv-kanaler fredag, lørdag og søndag. Her har Kanal Bornholm kun 2-5 pct. af seerne, idet langt de fleste seere her foretrækker DR1 og TV 2.

Seertalsmålingen er gennemført af Jysk Analyseinstitut som en telefonundersøgelse.

Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002

  · 'De Fede 80'ere' fylder fem år
  · P1 får pris for at være mønsterbryder
  · NL: Radio 3 FM på vej mod toppen
  · Ny FM-kanal – tag nu musikken alvorligt, please!
  · NL: TMF Hitradio er nu 'Hitradio Veronica'
  · Lyttertal - uge 34
  · Peter Genild blandt de fyrede i DR
  · Aftenværter på Radio 1
  · Schweiz: Opgiver HD-radio
  · 'Fed Fredag' opgiver 'Fed Formiddag'