Debatforum

Tv-stationer

Produktionsselskaber

Org. / myndigheder

Kurser/uddannelse

Jobs

Kontakt os
 

YouSee udvider kanaludbud
Tirsdag 2. februar 2010
Af Eric Larsen
 
Landets største udbyder af kabel-tv, YouSee, udvider udbuddet af kanaler fra i dag den 2. februar. Især abonnenter der kan modtage HD-TV har noget at glæde sig til, mens eksil-Nordjyder kan glæde sig til at kunne modtage 24 Nordjyske over hele landet.
Fuldpakken udvides med Eurosport 2 – denne kanal distribueres dog kun digitalt, og får derfor ikke en analog kanalplads. Modtagelse kræver derfor et tv med DVB-C tuner eller en mere ’gammeldags’ YouSee-digitalboks (tidligere Selector-boks). Har man kun Mellempakke, kan man abonnere på Eurosport 2 som Favorit-kanal.

Fuldpakkekunder med HD-boks kan desuden glæde sig over at få adgang til Eurosport HD og Eurosport 2 HD. Ny er også TV3+ HD, som kommer med i Mellempakken.

I betalingspakkerne sker der også nogle ændringer: Filmkanalen Silver HD vil kunne tilkøbes som Favorit-kanal, men den kommer også med i den særlige ”HD-pakke”.

Andre nye kanaler, som vil kunne tilkøbes som Favorit-kanaler er TV 2 Film, TV3 Puls, Canal 9 – og så ikke mindst kabelkanalen 24 Nordjyske! Dette vil især glæde mange tidligere Nordjyder, som er bosat i andre egne af landet. 24 Nordjyske er ejet af Nordjyske Medier, og sender nyheder i 20-minutters blokke døgnet rundt. Landets anden avis-ejede regionale 24 timers nyhedskanal, 24 Sjællandske, må man dog se langt efter – de kommer ikke med i YouSee-udbudet i denne omgang.

I TV1000-pakken udgår TV1000+1, men til gengæld kommer TV1000 Drama og TV1000 HD med i stedet.

Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002

  · Dennis Ravn til salg
  · Mads Steffensen skal lave DAB-kanal
  · Radio HSR fejrer ét års fødselsdag
  · Radio 100FM og René Dif fra København til Skagen
  · Lyttertal - uge 35
  · EU-radio udvider sendetiden
  · Nyt musikprogram fra Brønderslev
  · Næste sparerunde rammer kun DR Radio
  · Retro-Radio fejrer ét års fødselsdag
  · Tyskland: 100%NL måske på vej med søsterstation i Berlin