SF’s skatteordfører, Jesper Petersen, vil have lukket programmet ’Lykketimen’, hvor seere kan gætte ord i en time hver dag.
Programmet sendes på Kanal 4, 5 og 6 og et lignede program sendes på TV 2 Charlie. Ifølge 24timer.dk vil Jesper Petersen have reglerne om spil ændret så programmet bliver ulovligt.
”Lykketimen er en ulækker og amoralsk omgang plattenslageri, der bør forbydes med den nye spillelov. Det er ikke gennemskueligt, hvad ens chancer er, markedsføringen på skærmen er uetisk, og for mig ligner det, at der er fusk med i spillet, så folkene bag undervejs ændrer, hvad vinderresultatet af quizzen er,” siger han til 24timer.dk.
”'Lykketimen' bliver ikke ramt af en ændring af spil-licensreglerne, da 'Lykketimen' ikke er et spil, men et quizprogram, hvor seerne deltager via telefon eller SMS,” siger informationschef Jesper Jürgensen fra SBS TV til avisen.
Chefkonsulent Morten Rønde fra den danske spillemyndighed forklarer, at man i forbindelse med den nye lov skaber en helt ny definition af spil: ”Spil, der udelukkende baserer sig på færdigheder, vil være undtaget, men alle spil, hvor der er tilfældigheder indblandet i form af for eksempel telefonsluser, vil være omfattet af kravet om spillelicens,” siger han til 24timer.dk.
Læs også:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=17968
|