Et DR-program om powerkvinder i Afrika har sikret sig en international pris ved Europas største tv-festival på undervisningsområdet; nemlig BakaForum 2010 on educational and societal TV and Media i Schweiz.
Det er en udsendelse fra serien ’Verdens største udfordringer’, som sikrede sig prisen ’The Youth Jury Prize’. Serien blev sidste forår sendt på DR2, men kan lige nu genses på DR1, hvor sidste afsnit bliver vist på søndag klokken 11.
Vinderprogrammet er tilrettelagt af DRs Mette Katrine Rose, og det handler om ligestilling i Afrika, og om powerkvinder på kontinentet, der formår at hamle op - men også om den modstand, de møder - også fra de afrikanske mænd.
|