Kontakt os







 

De Paralympiske Lege på DR i 2020
Mandag 20. marts 2017
Af Redaktionen
 
DR har sikret sig rettighederne til at sende fra De Paralympiske Lege i Tokyo i 2020.
DR sendte sammenlagt 92 timer fra De Paralympiske Lege (PL) i Rio de Janeiro i sommer, og nu ligger det fast, at der også kommer masser af hårdt kæmpende sportsudøvere på skærmen, når det næste sommer-PL skal afholdes i Tokyo i 2020.

DR har netop indgået en aftale med EBU, der betyder, at DR har enerettighederne til at vise begivenheden i Danmark. Det oplyser DR i dag.

Ved sommerens Paralympiske Lege sendte DR fra begivenhederne hver eftermiddag og aften på DR1 og DR3, og i det hele taget har DR optrappet dækningen af PL de senere år. I 2012 bød DR på sammenlagt 70 timers handicapidræt fra London, ligesom DR i mindre målestok sendte fra legene i Beijing og Athen i henholdsvis 2008 og 2004.

”Der er nok stadig mange danskere, som husker bordtennisspilleren Peter Rosenmeiers jubel, da han vandt PL-guld i Rio i 2016. Eller de seks andre danske medaljer, der blev hentet i Brasilien. De Paralympiske Lege rummer den samme kombination af dramatik og utrolige sportspræstationer som det 'almindelige' OL, men her har udøverne også diverse handicaps at overvinde, hvilket bare gør præstationerne endnu mere imponerende. På DR glæder vi os til at vise seerne en masse fantastisk handicapidræt fra Tokyo i 2020 - og forhåbentlig også en god portion danske medaljer," siger Jan Rosendal, der er ansvarlig for indkøb af sportsrettigheder i DR.

I forbindelse med aftalen har DR også sikret sig rettighederne til at vise De Paralympiske Vinterlege i den sydkoreanske by Pyeongchang i 2018, men her vil rettighederne nok primært blive udnyttet i DRs sportsnyheder på tværs af medierne.

Det første handicap-OL blev holdt i 1960 i Rom med 400 kørestolsbrugere som deltagere, og siden 1988 i Seoul har legene været døbt De Paralympiske Lege.



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002