Kontakt os







 

Flere og flere genudsendelser på DR
Mandag 28. august 2017
Af Redaktionen
 
Antallet af genudsendelser på DR er steget fra 78 procent af sendetiden i 2014 og til 82 procent sidste år. En optælling fra sidste uge bekræfter billedet; her blev der sendt i alt 10.052 minutters tv og kun 1.995 minutter af dem - svarende til 19,8 pct. - var førstegangsudsendelser. Det skriver Ekstra Bladet i dag, der også kan fortælle, at der samlet set sendes færre genudsendelser på TV 2. Tre af TV 2's kanaler sender dog nu stort set kun genudsendelser.
Der bliver flere og flere genudsendelser på DRs seks tv-kanaler. På DR1 er andelen steget fra 69 til 75 pct. fra 2014 til 2016, mens det for DR K's vedkommende er tale om en stigning fra 84 til 88 pct. Helt i top med genudsendelser ligger dog de to børnekanaler - DR Ramasjang og DR Ultra - der begge genudsender i 91 pct. af sendetiden.

Lektor Henrik Søndergaard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, forklarer at de mange genudsendelser på DR formentlig hænger sammen med, at man skal have ressourcerne til at hænge sammen på de seks tv-kanaler.

"Så man smører smørret tyndere ud, og det betyder, at genudsendelserne stiger", siger han til Ekstra Bladet.


DR: De sidste ti år er der kommet 46 pct. nye danske sendetimer

Publiceringschef i DR, Peter Rosberg, der står for fordelingen af genudsendelser og førstegangsudsendelser i DR, synes ikke, at DR genudsender for meget. Han mener derimod, at genudsendelserne skaber værdi for seerne, for at give flere seere mulighed for at se de programmer, DR laver.

Han fremhæver videre over for Ekstra Bladet at dét, at DR nu har seks tv-kanaler, også har betydet, at der er kommet langt flere nye udsendelser - på ti år har man som seer oplevet en stigning på 46 procent på nye danske sendetimer.


Andelen af genudsendelser på TV 2 er faldende

TV 2's seks tv-kanaler sendte samlet set genudsendelser i 71 pct. af sendetiden i 2016. Det er et fald fra 75 pct. i 2014.

Det dækker dog over meget store forskelle for de forskellige TV 2 kanaler. F.eks. er andelen af genudsendelser på TV 2 Zulu steget fra 88 pct. i 2014 til nu 93 pct. og på TV 2 Fri er andelen af genudsendelser nærmest eksploderet. Dermed sender tre TV 2-kanaler - Zulu, Charlie og Fri - nu genudsendelser i langt over 9/10 af sendetiden.

Her er tallene for andelen af genudsendelser på de forskellige TV 2-kanaler. Først i 2014 og dernæst i 2016:

TV 2: 53 % - 52 %
TV Z Zulu: 88 % - 93 %
TV 2 Charlie: 94 % - 93 %
TV 2 News: 39 % - 42 %
TV 2 Fri: 83 % - 92 %
TV 2 Sport: 60 % (i 2015) - 60 %



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002