Kontakt os







 

TV 2 og TV 2 Sport sikrer sig rettighederne til yderligere to håndbold-slutrunder
Onsdag 30. august 2017
Af Redaktionen
 
Når der i 2020 spilles EM-slutrunder i håndbold for herrer og damer, kan de følges eksklusivt på TV 2, TV 2 Sport og TV 2 Play. Det står klart, efter at TV 2 har erhvervet netop disse to EM-slutrunder hos MTG.
TV 2's sportschef, Frederik Lauesen, er meget tilfreds med aftalen.

"Eksklusive håndboldslutrunder er noget af det, vi holder allermest af hos TV 2. EM-slutrunderne har sikret os de allerstørste succeser – det er i den fælles dækning på TV 2 og TV 2 Sport, vi har kunnet løfte begge kanaler betydeligt. Ønsket om tæt dækning af håndboldslutrunderne var netop en af grundene til, at vi i 2015 igangsatte vores sportskanal," siger Frederik Lauesen.

Herrernes EM-slutrunde i januar 2020 afvikles i Sverige, Østrig og Norge, og EM-turneringen får i 2020 for første gang deltagelse af 24 lande mod normalt 16.

Kvindernes EM i december 2020 spilles i Norge og Danmark. De indledende runder spilles i Herning og Trondhjem og mellemrunder i Herning og Stavanger, mens de afsluttende kampe foregår i Oslo.

"Herrelandsholdet i håndbold er det danske sportsmandskab på tværs af idrætsgrene, som klart flest ønsker at følge på tv. Og sådan som kvindelandsholdet har udviklet sig på det seneste, kan man håbe, at interessen for de danske håndboldkvinder vil nå samme meget høje niveau," siger Frederik Lauesen.

TV 2 har i forvejen de eksklusive rettigheder til EM-håndbolden i 2018. Her foregår herrernes slutrunde i Kroatien i januar, mens kvindernes slutrunde i december spilles i Frankrig.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002