Kontakt os







 


Fredag 29. februar 2008
Krise i forhandlinger om DR
Forhandlingerne om at ændre på medielicensen er gået i hårdknude, erfarer Politiken.dk. Problemerne er så alvorlige, at kulturminister Brian Mikkelsen nu vil søge at få styr på, om der overhovedet er grundlag for at fortsætte forhandlingerne. Hvis han vurderer, at der er et sådant grundlag, vil han indkalde til nye forhandlinger i løbet af weekenden. (SHN)

Fredag 29. februar 2008
TV Syd hilser dansk-tysk medie-initiativ velkommen
Et forslag fra landdagen i Kiel om en dansk-tysk mediekommission, der skal løse de tekniske og politiske hindringer for frit at kunne se og høre danske og tyske public service-kanaler på begge sider af grænsen, hilses velkommen af TV Syd. Læs mere

Fredag 29. februar 2008
Palæstina: Tv-station beklager drabstrusler
Hamas’ børne-tv på al-Aqsa-tv har opfordret alle til at skade Danmark, boykotte danske varer og truet med at dræbe en af de såkaldte Muhammedtegnere. Nu trækker stationen i land, og stationens direktør Hazam Shaarawy beklager at tingene er kommet ud af kontrol. Læs mere

Fredag 29. februar 2008
Canal+ relancerer hjemmeide
Hjemmesiden www.canalplus.dk er blevet redesignet og byder nu på en ny og brugervenlig programoversigt, hvor man kan lave sin egen personlige tv-guide og få direkte tilgang til al programinformationen. (KJ)

Fredag 29. februar 2008
Sverige: Premiere på TV4 SciFi
Den svenske TV4-gruppe fortsætter sin ekspansion med TV4 Science Fiction, der har premiere i dag. Derudover starter serie-kanalen MTV3 Sarja i Finland, som TV4-gruppen har anpart i. (KJ)

Torsdag 28. februar 2008
Ingen licensaftale endnu
Igen i dag holder kulturministeren møde med Folketingets partier for at drøfte hvordan licensopkrævningen skal finde sted samt betingelserne for en replanlægning af FM båndet. Læs mere

Onsdag 27. februar 2008
Licensforhandlinger i aften
Normalt beskyttes forbrugere mod passive tilmeldinger – men nu ser det ud til, at det ikke bliver tilfældet hvad angår licensen. Hvis regeringen og oppositionen enes vil alle danskere fra 2009 være tilmeldt licensen – med mindre man framelder sig. I dag er det omvendt for nu skal man aktivt tilmelde sig. En række partier har i aften møde med kulturministeren, oplyser DR Nyheder. Læs mere

Onsdag 27. februar 2008
Ny sæson af 'Angora by night'
'Drengene fra Angora' er tilbage på DR2 hver fredag aften. Anden ombæring af ’Angora by night’ byder på et gensyn med nogle af de populære figurer fra efteråret, men der er også nye figurer og formater at glæde sig til.
Læs mere

Onsdag 27. februar 2008
Stofa sætter DR på pause
Stofas lancering af interaktivt tv i danske antenneanlæg har betydet en ny aftale mellem Stofa, DR og Copydan Kabel-TV og Koda omkring tv-rettigheder, der giver forbrugerne en smagsprøve på hvordan man i fremtiden kan sætte tv'et på pause eller starte forfra, hvis man ikke fik starten med på programmet - ligesom det kendes fra eksempelvis harddiskoptagere. Læs mere

Onsdag 27. februar 2008
Palæstina: Børne-tv opfordrer til drab på dansker
Det palæstinensiske Hamas-tv’s børneudsendelse opfordrer til boykot af danske varer og dræbe danskere, nærmere betegnet Kurt Westergaard, der har tegnet Muhammed med en bombe i turbanen for Jyllands-Posten. Kurt Westergaard, bliver af en af figurerne i børne-tv’et betegnet som kriminel. På http://www.memritv.org/clip/en/1693.htm kan udsendelsen ses. (KJ)

Onsdag 27. februar 2008
'X Factor' i Danmark er verdens mest sete
Danmark er det sted i verden, hvor underholdningsformatet ’X Factor’ er slået bedst an. Det viser en opgørelse, som firmaet Fremantle Media, der har rettighederne til showet, har lavet.
Læs mere

Onsdag 27. februar 2008
Sundhedsmagasin på TV 2 Cecilie Beck
Cecilie Beck er vært i TV 2s nye sundhedsmagasin, 'Praxis', som hver uge fra tirsdag 4. marts sætter journalistisk fokus på vores sundhed og vores sundhedssystem.
Læs mere

Onsdag 27. februar 2008
'Fodbold uden filter' på TV3+ med Werge
Dansk fodbold er til debat, når Carsten Werge er tilbage som vært på TV3+ med programmet 'Fodbold uden filter'. Programmet sendes hver søndag aften kl 21.30 på TV3+ og har SAS Ligaen som omdrejningspunkt.
Læs mere

Tirsdag 26. februar 2008
Nye programmer på Zulu
I næste er TV 2 Zulu klar med en ny sæson af ’Brian Mørk Show’, ’Comedy Fight Club’ og ’Klovn’, som omtalt tidligere på tvnyt.com. Derudover har Zulu premiere på sketchshowet ’De Nøgne’ og den amerikanske komedieserie ’Entourage’. (KJ)

Tirsdag 26. februar 2008
Blekingegadebanden dramaserie på DR1
Peter Øvig Knudsens opsigtsvækkende og prisvindende bøger om Blekingegadebanden bliver nu til en tv-serie på DR1. Serien vil blive vist i foråret 2010. Læs mere

1 2 3 4 5 6 7 8 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002