'Hassel' - ny originalserie på Viaplay
Tirsdag 5. september 2017
Af Redaktionen

Olav Svedelids ikoniske romaner om politimanden Roland Hassel bliver filmatiseret i Viaplays nye originalserie. Der er premiere på fredag den 8. august.

'Hassel beskrives som en realistisk, nuanceret og usminket thrillerserie på 10 episoder, og den er løst baseret på den ikoniske politimand Roland Hassel, som er hovedpersonen i 29 bøger skrevet af den svenske forfatter Olov Svedelid.

I første sæson følges Roland Hassel og hans kolleger i kampen mod den stadig tiltagende og voldelige kriminalitet i Stockholm.

Da Hassels chef og mentor brutalt myrdes på gaden, bliver Hassel pludselig trukket ind i en hensynsløs verden med magt, penge og korruption - en gråzone, hvor intet er, som det ser ud, og alt synes at hænge sammen. Jo tættere Hassel kommer på sandheden, desto farligere bliver det for hans familie. Der findes en udvej for Hassel, men det betyder også at han vil blive tvunget til at krydse alle moralske grænser.